EU's tilskudsordning for natur, cirkulær økonomi, klima og energi
EU’s miljø- og klimaprogram, LIFE, har et historisk stort budget på 40 mia. kr. til i 2021-2027 at finansiere udviklings- og implementeringsprojekter inden for den grønne omstilling. Det nuværende arbejdsprogram (Multiannual Work Programme) er gældende for 1. januar 2021 – 31. december 2024 og findes her.
Her på siden får du en introduktion til LIFE-programmet, aktuelle indkaldelser, samt værktøjer til, hvordan du går fra projektide til ansøgning.
LIFE-programmets indkaldelser
Har du brug for en mere generel introduktion til LIFE-programmets indkaldelser?
Tekst: LIFE-indkaldelser og dacobs årlige infomøde.
Det kræver grundigt forarbejde og teknisk finesse at leve op til kravene i LIFE, derfor afholdt Danmarks regionale EU-kontorer i 2022 træning for danske ansøgere, der ville lære at oversætte deres projektidéer til succesfulde ansøgninger.
Kurset gik i dybden med LIFE’s fire delprogrammer: Natur, cirkulær økonomi, klima og energi.
Herunder finder du optagelserne og materialerne fra kurset.
Ønsker du at undersøge, om din projektidé kan modtage støtte fra LIFE-programmet eller søger du partnere til at realisere din idé, kan du få sparring og rådgivning hos dit regionale EU-kontor i Norddanmark, Midtjylland, Syddanmark eller Østdanmark (Sjælland og Hovedstaden).
Læs mere om LIFE-programmet på CINEAS hjemmeside eller få svar på nogle af dine spørgsmål i vores Q&A.