Har I lyst til at samarbejde med kulturfolk i andre lande – men er I usikre på, hvordan I kommer i gang? Så kom med, når Slots- og Kulturstyrelsen og CDEU som en del af dacob-samarbejdet den 29. januar inviterer til inspirations- og informationsmøde på Platform K i Horsens.
Her vil vi gå i dybden med de muligheder i EU’s store Creative Europe-program, der er mest oplagte, når det gælder støtte til kultursamarbejder over grænserne. Du kan se frem til viden om, hvordan du kommer gennem EU’s nåleøje og opnår støtte til dit projekt, du kan høre fra andre, der er lykkedes, og så kan du udvide dit netværk med kulturfolk fra Syddanmark, Midt- og Nordjylland.
Program for dagen
10.00-10.10 Velkomst og gennemgang af dagens program
10.10-10.40 Oplæg om Creative Europe: Prioriteter og aktuelle støttemuligheder v./Slots- og Kulturstyrelsen
10.40-11.00 Case 1: Erfaringer med et europæisk samarbejdsprojekt v./ Swinging Europe, Herning
11.00-11.15 Kaffepause
11.15-11.35 Evaluering – panel: Samtale mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Swinging Europe: Hvad er et godt projekt, og hvordan kommer man gennem nåleøjet?
11.35-11.50 Case 2: Culture Moves Europe v./ TBA
11.50-12.00 Dacob: Hvordan kan de danske, regionale EU-kontorer understøtte i ansøgningsprocessen?
12.00 Mulighed for 1:1 sparring omkring din idé til et europæisk projekt
I kan tilmelde jer via linket her.
Læs mere om puljen på Slots- og Kulturstyrelsens egen hjemmeside her.
Så er du velkommen til at tage fat Louise Godt på log@centraldenmark.eu eller i Creative Europe Desk Danmark på eu@slks.dk.