Man kan læse sig til meget om EU’s kommende forskningsprogrammer – men ikke alt. Derfor tog ledelserne fra de fire danske sundhedsvidenskabelige fakulteter til Bruxelles 19.-20. oktober for at forstå de programmer, som skal medfinansiere europæisk sundhedsforskning i årene frem.
Ledelserne fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet var i Bruxelles to dage i oktober.
27. oktober 2026
EU forhandler i disse måneder om sit næste flerårige budget, og dermed også om efterfølgeren til forskningsprogrammet Horizon Europe og den nye Europæiske Konkurrenceevnefond. Danske universiteter er blandt de bedste til at sikre støttemidler fra netop Horizon Europe, og det er derfor vitalt for universiteterne at følge nøje med i, hvordan programmet udformes.
Dette var en af de vigtige dagsordener, da de sundhedsvidenskabelige fakulteter fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet var i Bruxelles 19.-20. oktober.
”Vi ville gerne få indtryk af, hvordan systemet fungerer, så vi kan blive bedre til at spille ind. Det synes jeg virkelig, vi har fået med os hjem. Og det kan ikke lade sig gøre hjemmefra”, siger Anne-Mette Hvas, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Ifølge hende handler det især om de ting, man ikke kan læse sig til.
”Når vi mødes med repræsentanter i Bruxelles, siger de også noget, som ikke står i papirerne. Og vi får udlagt og ’oversat’ tingene på en måde, som gør, at vi kan tage hjem og læse teksten på ny. Den ’oversættelse’ er helt nødvendig”, siger Anne-Mette Hvas.
Noget af det, delegationen tog med hjem, var, at der er flere muligheder i Horizon Europe, end de havde været klar over – men også en vished om, at det for den enkelte forsker kan være en labyrint at finde rundt i.
Alle de fire dekaner for de sundhedsvidenskabelige fakulteter var med på turen – tre af dem er her på billedet. Fra venstre mod højre er det Karina Dahl Steffensen, Aalborg Universitet, Anne-Mette Hvas, Aarhus Universitet og Bente Stallknecht, Københavns Universitet.
På besøget ville deltagerne også markere nogle af de emner, som fylder for dansk sundhedsforskning.
”Formålet har både været at komme til Bruxelles for vores egen lærings skyld og for at opleve og få indblik i, hvordan EU-apparatet fungerer. Men formålet har også været interessevaretagelse på nogle emner, som vi synes, er meget vigtige”, siger Bente Stallknecht, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Adspurgt, om der var særlige danske interesser, som delegationen fremhævede på turens mange møder, peger hun på to ting.
”Noget, vi nævnte flere gange på turen, er forskning i kvinders sundhed, som er et emne, hvor vi ser en stor konkurrencemæssig fordel for Europa. Og noget andet, vi drøftede, er, hvordan vi kan være med til at nedsætte sundhedsvæsenets CO2-udledninger”, siger Bente Stallknecht.
Om Bruxelles-turen
En vigtig del af programmet var også fokus på innovation i sundhedssektoren, og delegationen mødtes blandt andre med repræsentanter fra European Innovation Council og Innovative Health Initiative.
”Som universiteter har vi blikket rettet intenst mod innovationsdelen – det ville ikke have været en del af programmet, hvis vi havde været afsted for tre år siden”, siger Anne-Mette Hvas.
På turen mødtes delegationen blandt andre med repræsentanter fra European Innovation Council, flere af Europa-Kommissionens afdelinger, ligesom der var tid til et besøg på Danmarks Faste Repræsentation ved EU, hvor fakulteterne mødte souschef og stedfortrædende fast repræsentant, ambassadør Søren Jacobsen.
Ud over det faglige var et vigtigt mål med turen også at ryste de fire fakulteter sammen. Det påpegede blandt andre Karina Dahl Steffensen, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
”Det betyder meget for samarbejdet, at man kender hinanden bedre”, sagde hun under gruppens fælles debriefing inden hjemrejsen til Danmark. Bente Stallknecht fra Københavns Universitet stemte i.
”Der sker en tillidsopbygning mellem os, når vi er afsted alle sammen på en tur som denne”, sagde hun.
Flere af deltagerne talte netop om fordelen ved, at de fire universiteter kan stå sammen og dermed repræsentere alle de danske sundhedsvidenskabelige fakulteter, når der er dagsordener, de for alvor vil have igennem.
”Vi står over for en markant ændring i den europæiske forskningspolitik, hvor forskning, innovation og konkurrenceevne i stigende grad tænkes sammen. Det giver store muligheder for dansk sundhedsforskning, men kræver også, at vi som universiteter bliver bedre til at omsætte vores forskningsmæssige styrkepositioner til konkrete europæiske samarbejder. Her står vi stærkere, når vi løfter i flok”, siger Jakob Grauslund, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
Eller som det blev sagt under den afsluttende debriefing: ”I EU-sammenhæng er man meget lille, hvis man kommer alene – men vi kan noget mere sammen”.
