25. september 2025
Centres of Vocational Excellence (CoVE) er et økosystem af interessenter inden for uddannelsesområdet, herunder erhvervsuddannelser, undervisere, arbejdsgivere og forskningscentre. I økosystemet samarbejder man om at udvikle færdigheder af høj kvalitet med fokus på sektorspecifikke kvalifikationer, der bidrager til regional, økonomisk og social udvikling, innovation og strategier for intelligent specialisering.
Konferencen bød også på besøg til arbejdspladser og studiebesøg i Odense, Fredericia, Haderslev, Aarhus og Horsens. På besøgene var der mulighed for at få indblik i innovative danske uddannelsesmiljøer og møde danske virksomheder inden for erhvervsuddannelsesområdet.
”Det var en godt arrangeret konference, der bød på relevante workshops og spændende studieture. Association for European Dairy Industry Learning (AEDIL) var på en øjenåbnende tur til Kold College i Odense, hvor vi fik lov til at prøve kræfter med skolens pilotmejeri, der lærer de studerende, hvordan råmælk bliver forvandlet til det, der sælges i butikkerne,” siger Isabel Sande, Erasmus+koordinator hos Mejeriforum.
Vi siger tak til alle, der deltog og var med til at støtte op om årets CoP CoVE-konference. Vi ses måske igen til næste års konference i Graz i Østrig, hvor faklen er givet videre til FH JOANNEUM.







